Aarhus Swingband

Vi elsker swing, men også rumba, pop, cha cha cha, vals, samba …

… og alt den gode musik, der er midt imellem. Vi spiller numre, der er
lige til at blive glad i låget af. Noget, du kan danse til. Magiske
melodier, der har hærget hitlisterne og stammer bl.a. fra de seneste 100
års musicals og spillefilm. Aarhus Swingband spiller med hjertet, så det
går lige i hjertet.

Aarhus Swingband startede hos Jysk Telefon i 1982. Dengang bestod
bandet af 6-8 musikere, men siden er vi vokset til vores nuværende
besætning på ca. 20 glade musikanter:
saxofoner og klarinetter, trompeter og basuner, bakket op af en komplet
rytmegruppe med klaver, guitar, bas og trommer.

Taktstokken svinges af John Mahoney, som er tilflytter fra jazzens
vugge, New Orleans, USA.
 
I løbet af sæsonen 2024-2025 er sangeren Stefan G. Rasmussen
kommet til, hvorfor bandet nu også byder på en ægte crooner.
 
Vores repertoire spænder bredt, fra swingklassikere der blev gjort
kendt af de store orkesterledere Count Basie, Duke Ellington og Glenn
Miller over dansktop til dansemusik i et hav af forskellige dansearter
som vals, cha cha cha, quickstep, rumba, samba, tango, jive.
 
Når vi tager ud at spille er der noget, for enhver musiksmag
programmet. Med vores store bagkatalog kan vi også lave tema-
koncerter som:
- Aarhus Swingband går til FILM
- MUSICALmelodier
- LATINamerikanske RYTMER
- DANSEaftener
 
I dag sponseres vi af Århus Pensionistsamråd, A/S Rolgros og Simconic.

Kontaktperson:
Nancy Guldmann tlf. 24 23 82 03

 

Aarhus Swingband /v. Nancy Guldmann | Skejbyparken 151, 8200 Århus N  | Tlf.: 24 23 82 03